Forside

Mørke, magi og monstre - Pressemeddelelse

11-11-21

 

Museum inviterer på mørkevandring og gys i Dronninglund Storskov.

 

Det er november måned 1821. Mørket sænker sig over storskoven. Mellem de høje træer går den 14årige Peter Andreas. Normalt kan han godt lide at strejfe omkring i skoven, men i dag har han travlt, for når solen går ned, bliver skoven et farligt sted at opholde sig.

Han har før hørt om, hvordan folk er blevet overfaldet her ude af omflakkende landevejsrøvere. Men hvad værre er: Om natten befolkes skoven af alverdens mystiske væsner, som intet menneske har lyst til at møde!

 

Museumsinspektør på Dorf Møllegård Johanne Baggesen inviterer på en vandretur gennem storskovens mørke d. 11., 12., 13. og 14. november kl. 16.30-18.30.

Undervejs fortælles om bøndernes sagn og folketroen på landet før i tiden. Fortællingerne bindes sammen i den fiktive karakter Peter Andreas, der har slået genvej gennem skoven, men ender med at blive fanget i træernes mørke.

 

”Vi følger i Peter Andreas’ fodspor gennem storskovens mørke og oplever, hvordan naturens lyde og dufte skærper sanserne og sætter fantasien i omdrejninger.” Museumsinspektør Johanne Baggesen

 

Mørkevandringerne begynder ved parkeringspladsen på Storskovvej med skiltning til Knøsen, Kærlighedsbøgen og Kapellet.

Turen er ca. 3 km. og egner sig ikke for dårligt gående.

 

Det koster 75 kr. at deltage i en mørkevandring.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til ir@museummoss.dk eller på telefon 98843105 senest d. 10. november.

 

 

 

Museum for Forsyning og Bæredygtighed

Dorf Møllegård
Storskovvej 39
9330 Dronninglund
 
Tel.: 98 84 31 05
E-mail: post@museummoss.dk
CVR: 50827216

Åbningstider og priser

Dorf Møllegård har åbent weekender og helligdage kl. 10-16.

Voksne: 75,-
Børn: Gratis

Vildmosemuseet kun åbent for arrangementer.
Se flere priser

Tilmeld nyhedsbrev

Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Jeg vil:

OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.