På Dorf Møllegård har vi et møllelaug, som alle er velkomne til at blive medlem af.
Det er møllernes unikke del af dansk kulturarv som vi ønsker at skabe et fællesskab om.
I Dorf Møllegårds møllelaug er der plads til alle og det er ingen forudsætning, at man kender til møller, bare man er nysgerrig på dem og har lyst til at være social med de andre i møllelauget.
Dorf Møllegård er et af få steder i Danmark, hvor et fungerende dobbeltanlæg kan opleves. Der er vandmøllen, fra 1600-tallet, komplet med turbine og dynamo, som har forsynet møllegården fra 1922 med jævnstrøm, og vindmøllen, der blev opstillet som supplement til vandmøllen i slutningen af 1800-tallet i tilfælde af frost eller tørke.
Nogle af de opgaver vores møllelaug håndterer er drift, vedligehold og formidling af vind- og vandmølle. Hvert år afholder vi Dansk Mølledag den tredje søndag i juni, og her spiller møllelauget en central rolle i udformning, planlægning og eksekvering af dagens program.
Har du lyst til at høre mere om vores møllelaug så tøv ikke med at kontakte museet på post@museummoss.dk eller telefon 98 84 31 05.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |
Dorf Møllegård har åbent weekender og helligdage kl. 10-16. Voksne: 75,- Børn: Gratis Vildmosemuseet kun åbent for arrangementer.