Med midler fra Region Nordjylland har Museum for Forsyning og Bæredygtighed gennemført et brugerinddragelsesprojekt for ’ikkebrugere’ med Brønderslev Gymnasium.
Gennem brugerinddragelsesprojektet har museet fået indblik i de unges forståelse for museer og kulturprojekter generelt.
Projektet har undersøgt, hvad der skal til før de unge ’ikkemuseumsbrugere’ finder kulturelle tilbud interessante.
Ved at indgå i dialog med projektgruppen er flere nuværende museumsudstillinger i Nordjylland blevet debatteret. Eksempelvis udstillingen ’GYS - Væsner i mørket’ på Dorf Møllegård.
Her er de unge blevet delagtiggjort i udstillingsgruppens tanker og arbejdsmetoder, i forsøget på at nå netop dem som målgruppe.
Projektgruppen har under forløbet været medproducenter på deres egne udstillings- og eventkoncepter.
Projektet har resulteret i bedre forståelse for og viden omkring ’ikkemuseumsbrugerne’, som gymnasieeleverne repræsenterer.
Særligt emner som identifikation og personificering har været diskuteret, foruden visuelle virkemidler og auditive installationer.
De direkte afledte resultater vil blive forankret i museets videre virke.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |
Dorf Møllegård har åbent weekender og helligdage kl. 10-16. Voksne: 75,- Børn: Gratis Vildmosemuseet kun åbent for arrangementer.