I forbindelse med Brønderslevs 100-års købstadsjubilæum i 2021 har Museum for Forsyning og Bæredygtighed udgivet antologien ”Brønderslev Købstad længe leve!”.
Bogen rummer et bredt udsnit af byens kulturhistorie med vægt på de gode fortællinger. Bogens kapitler afspejler forskellige aspekter af købstadens udvikling; fra arbejdet i vildmosen over de industrielle fyrtårne til den enkelte borgers livsvilkår.
Museumsdirektør Anne Provst og museumsinspektør Anders Kilgast Jensen har stået for flere af bogens kapitler foruden redaktionsarbejdet.
Bogen er forskningsbaseret og hovedparten af bogens indhold har gennemgået en fagfællebedømmelse. Det vil sige, at uafhængige og kyndige forskere har gennemgået og verificeret de enkelte kapitler. Det kvalificerer indholdet som forskning og sikrer det høje faglige niveau.
”Brønderslev Købstad længe leve!” udkom den 23. april 2021.
Bogen kan købes adskillige steder i Brønderslev; Bog & Ide, Biblioteket og Guldsmed Hansen.
Du kan også bestille bogen ved at sende en mail til post@museummoss.dk, hvis du ønsker at få bogen tilsendt. Hvis bogen ønskes afhentet på Vildmosemuseet, ring venligst på 98843105 og lav aftale herom.
Bogen koster 295kr. + evt.fragt. |
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |
Dorf Møllegård har åbent weekender og helligdage kl. 10-16. Voksne: 75,- Børn: Gratis Vildmosemuseet kun åbent for arrangementer.