I perioden fra den 22. juli til og med den 20. august kan man langs stien i Rhododendronparken i Brønderslev opleve plancheudstillingen ”Vores Nordjylland”.
Udstillingen, som havde premiere til Kulturmødet på Mors sidste år i august, er en fotoudstilling, hvor udvalgte borgere i Nordjylland har bidraget med fotos og en kort tekst.
De i alt 19 plancher beskriver således, hvad disse borgere synes, der kendetegner Nordjylland. Mange af billederne beskriver det særlige og forskelligartede landskab i vores egn af landet, og der er også fotos og tekster fra forskellige dele af Brønderslev Kommune.
Det er de statsanerkendte, kulturhistoriske museer i region Nordjylland, som står bag udstillingen. Fra Brønderslev er det således Museum for Forsyning og Bæredygtighed, som har samarbejdet med de øvrige museer om projektet, som er støttet af Region Nordjyllands kulturpulje i 2019.
Det er gratis at se udstillingen.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |