I anledningen af Bæredygtighedsfestival 2022 arrangerer Dorf Møllegård traditionen tro sensommermiddag, hvor der serveres en bæredygtig 3-retters menu, lavet af lokalt producerede råvarer.
Kigger man tilbage i tiden til vores bedsteforældre og oldeforældres tid og endda længere tilbage, var mennesker meget bedre til at bruge naturens ressourcer på en miljømæssig måde. Mange husstande var selvforsynende og man vidste, hvordan man bevarede råvarerne fra månederne med overskud, så man også havde til de koldere måneder, hvor ressourcerne var knappe.
Vi har søgt inspiration fra tider som disse, til sammensætningen af menuen der vil blive serveret til middagen. Derfor bruger vi sæsonens frugt og grønt og da transport af råvarer også er en stor belastning for miljøet, bruges råvarer dyrket af lokale økologiske producenter. Under middagen vil der være oplæg om danskernes historiske madkultur, hvordan den har ændret sig og hvilken betydning denne ændring har haft for miljøet.
Det koster 350 kr. pr. person ekskl. drikkevarer.
Der vil udover middagen være mulighed for rundvisning og for at se særudstillingen ”LORT – skidt eller skat?”.
Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke forlænge med at tilmelde dig.
Seneste tilmeldingsfrist torsdag 25. august.
Tilmelding sker ved henvendelse til post@museummoss.dk
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |