Vi ved alle, hvad lort er. Men det er de færreste, der har tænkt over hvor vigtigt det er og har været i historien eller, hvor meget det kan fortælle om mennesker, dyr og livet generelt. Alt dette kan I blive meget klogere på når vi sætter Lorten i Centrum på Dorf Møllegård.
Den 4. oktober inviterer Dorf Møllegård indenfor til en oplægsaften i salonformat, hvor I kan høre spændende oplæg om lort i kulturhistorien, i kunsten og i naturvidenskaben.
Hør om en 300 år gammel bispelort og hvad den kan fortælle om livet i gamle dage, gødningens videnskabeliggørelse i et historisk og nutidigt perspektiv, efterladenskaber fra 53 forskellige pattedyr og hvad vi kan lære herfra og da en italiensk kunstner tog fusen på den internationale kunstscene og puttede sin lort på dåse.
Biletten købes på dagen, i caféen på Dorf Møllegård. Dørene åbner kl. 18.30 og første oplæg starter kl. 19.15
Billetten koster 75,- pr person.
Kontakt museumsinspektør Bue Juul Poulsgaard på bjp@museummoss.dk for yderligere information.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |