Årets Mølledag har fokus på mel og bagning.
I den forbindelse gæster tidligere landstræner for bagerlandsholdet Sigurdur Baldvinsson Dorf Møllegård.
Den garvede bager kaster sig ud i en ny disciplin, når han i dagens anledning bager brød og kage i Møllegårdens 100 år gamle stenovn. Det friske bagværk sælges direkte fra ovnen fra kl. 12.00
Samtidig får alle børn muligheden for at gøre ham kunsten efter. Museet lancerer nemlig som noget helt nyt en bagerskole for børn.
Der skal bages småkager til den helt store guldmedalje og pyntes med glasur i alle regnbuens farver.
Idémanden bag bagerskolen er Jacob Askham-Christensen som selv er vokset op i et bageri.
Fra sin base i Odense arbejder han gennem sin børnebagerklub for, at børn i hele landet får mulighed for at stifte bekendtskab med bagerfaget.
Jacob Askham-Christensen står selv for afviklingen af den første bagerskoledag på Mølledagen.
Man kan tilmelde sit barn til bagerskolen på post@museummoss.dk eller tlf. 98843105.
Mølledag byder også på en lang række andre aktiviteter:
LANDSHOLDS-BAGVÆRK
Landsholdsbager Sigurdur Baldvinsson bager boller og brunsviger i møllegårdens gamle stenovn.
BAGERSKOLE FOR BØRN
Tilmelding på post@museummoss.dk eller tlf. 98843105
Pris pr. barn: 20,-
TAG PÅ ELLERT-EVENTYR
Prøv en tur i 80’ernes svar på bæredygtig transport.
VINDMØLLE OG VANDMØLLE
Oplev hvordan vind og vand kan bruges til at kværne korn til mel.
EFTERSØGT!
Ny hæsblæsende sagn-jagt for alle børn og deres voksne.
GYS - VÆSNER I MØRKET
Oplev årets særudstilling på Dorf Møllegård.
HISTORIEN OM STØDHÆVERTEN
Boglancering kl. 14.00
Forfatter og hævert-ekspert Niels Regnar Sørensen fortæller om stødhævertens historie og sælger en helt ny udgave af sin bog: Vand. Livsnerven. Stødhæverten.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |