Dansk landbrug sviner! Det er i hvert fald en påstand, der gentages om og om igen i medierne. Køerne bøvser metangas, og det belaster klimaet. Gyllen fra husdyrene køres ud på markerne til gene for oplandet, der rynker på næsen over stanken, og af og til kommer der sager frem om kvælstofforurenet grundvand og iltsvind i fjordene forårsaget af landbruget.
Gødning er et problem, men det er også en værdifuld naturressource. Gødning er helt afgørende for, at der kan produceres fødevarer nok til en voksende verdensbefolkning. Men det handler om at bruge den rigtigt, så den kommer markens planter til gavn og ikke havner i vandmiljøet og i atmosfæren.
LORT – skidt eller skat? fortæller historien om, hvordan bønder siden oldtiden har arbejdet for at sikre deres markafgrøder tilstrækkeligt med gødning. Det er en fortælling om teknologisk udvikling, videnskab, politik og bæredygtighed der leder op til nutidens forbrugsdilemmaer. For vi er alle med til at sætte retningen for dansk landbrug.
Udstillingen er blevet til med generøs støtte fra LandboNordfonden.
Særudstillingen åbende på Dorf Møllegård fra søndag d. 19/6 2022 og er åben indtil december 2023.
Se åbningstiderne for 2023 her.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |