Der er ikke meget mose tilbage i Store Vildmose. Vi mennesker har gennem historien domesticeret og opdyrket den engang vidtstrakte og vilde mose.
Der er fundet tegn på liv i Store Vildmose helt tilbage til Jernalderen, men dengang foregik livet på mosens præmisser, og vi mennesker måtte indrette os efter mosen. I løbet af 1700-tallet opstod de første planer om opdyrkning af mosen, men det var først i begyndelsen af 1900-tallet at arbejdet for alvor begyndte.
Livet i Store Vildmose er dog andet og mere end opdyrkningshistorie. Det er også historie om tørvegravning, bekæmpelse af kvægsygdomme, krigshistorie, kartoffeldyrkning og meget mere.
Ved foredraget tager museumsdirektør Anne Provst os med på en rejse gennem livet i Store Vildmose – helt fra Jernalderen til i dag.
Entré til foredraget: 75 kr. inkl. kaffe.
Biletter købes i døren.
For yderligere information kontakt museet på post@museummoss.dk eller på telefon 98843105.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |