Foredrag: Dronninglund fra kloster til kongelig sommerbolig
Kom til foredrag på Dorf Møllegård om Dronninglund Slots historie fra kloster til kongelig sommerbolig, med fortællinger om nonner, kirken og prinsessen.
Den katolske kirke var Danmarks største jordejer, i Hundslund herskede benediktinernonnerne, deres kirke og ene beboelsesfløj udgør halvdelen af Dronninglund Slot. Efter et par store adelsslægter fulgte Dronning Charlotte Amalie og hendes datter Prinsesse Sofie Hedvig, hvis skole fundats fra 1719 fulgte med jordene i 200 år.
Aftenens foredragsholder er Runa Christensen, kendt i Vendsyssel for sin store viden om vidt og bredt på egnen.
Det er også muligt at købe billet ved fysisk henvendelse i museumscafeen på Dorf Møllegård.
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Der kan kun købes billet i døren på dagen, såfremt der ikke er udsolgt.
Billetpris er 100 kr inkl kaffe og kage. Forplejning er doneret af Museumsforeningen for Museum for Forsyning og Bæredygtighed.
Medlemmer af Museumsforeningen kan købe billet online til halv pris. Rabatkode gives af foreningen.
Information:
Startdato: 12-06-2025 19:00
Slutdato: 16-06-2025 21:00
Sted: Storskovvej 39, 9330 Dronninglund
Arrangør: Dorf Møllegård