Det er med stor beklagelse, at vi aflyser arrangementet Monstre i Mørket ved Dorf Møllegård i vinterferien. Aflysningen skyldes det høje smittetryk med Covid 19, som desværre ikke gør det muligt at afvikle arrangementet som tiltænkt. Arrangementet er allerede blevet rykket én gang og grundet den store usikkerhed omkring pandemien, er det ikke holdbart at blive ved med at udsætte arrangementet.
Gæster som allerede har købt billetter har fået refunderet disse. Der er sendt en mail til alle gæster med praktiske oplysninger d. 21-01-2021.
Vi håber på at se dig til andre oplevelser på Dorf Møllegård. Følg med, når vi offentliggør nye arrangementer og udstillinger på museummoss.dk og på museets facebookside. (Er der andet i støbeskeen hos MOSS, som vi kan foreslå?)
Mange hilsner
Museum for Forsyning og Bæredygtighed og Dystopia Entertainment
Der sker noget mystisk på den gamle Dorf Møllegård. I århundreder har gården været kendt vidt og bredt for sine velplejede marker, sine smukke heste og sit gode smør. Men med ét er lykken vendt. –kornet visner, hopperne foler døde føl og køernes mælk er blevet til blod...
Mølleren viser sig ikke ude mere. Han har isoleret sig med sin familie i Møllegårdens mørke stuer. Gårdens karle og piger frygter, at mørke kræfter har slået rod på Møllegården. Årsagen kan måske findes i landsbyens udkant. Her siges det, at mørkets væsner bor.
Ondskaben må stoppes nu! Tør du hjælpe gårdens folk, inden det er for sent?
I dagslys ser alt ud til at være idyl på den gamle Møllegård, men i skyggerne lurer mørkets væsner. Lad dig føre med tilbage i tiden til dengang monstre og magi ikke bare var fantasi og eventyr. Ved hjælp af special-designet lyd og lys, flotte dekorationer, special effects og skuespillere i fantastiske dragter, bliver historien levendegjort gennem horrorbaseret, interaktivt totalteater. Du indtager hovedrollen i din egen rædselsvækkende gyserfilm, hvor du får til opgave at indsamle en række magiske genstande, der kan vende lykken på Dorf Møllegård.
Deltagere føres rundt inde og udenfor på Dorf Møllegård gennem en serie af uhyggelige rum og installationer i grupper. Ankommer man i mindre grupper, bliver man sat sammen med andre deltagere.
Vær opmærksom på følgende:
Oplevelsen er ikke egnet for gravide, gangbesværede, folk med epilepsi eller med hjerteproblemer.
Personer påvirket af euforiserende stoffer eller beruset af alkohol, nægtes adgang.
Oplevelsen er specialdesignet af horror-eksperterne fra DYSTOPIA Entertainment, som siden 2014 har skræmt over 100.000 sjæle over hele landet og blandt andet er kendt fra finalen i Danmark Har Talent. Gennem et samarbejde med Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, bygger oplevelsen bl.a. på horrorforskning og psykologiske studier.
Spørgsmål om billetsalg, refundering, check in eller andet? Send en mail til Museum for Forsyning og Bæredygtighed på ir@museummoss.dk.
Tel.: | 98 84 31 05 | |
E-mail: | post@museummoss.dk | |
CVR: | 50827216 |